Nikotin- og røgfri forløb
Til dig, der ønsker at arbejde med rygestop eller nikotinstop
I Sundhedshuset tilbyder vi gratis vejledning til at blive nikotin- og røgfri. Du kan læse mere om vores forskellige tilbud herunder.
Praktisk information om tilbuddet
Tilbuddet er til dig, der ønsker at blive nikotin- og røgfri.
Du kan henvende dig personligt, telefonisk eller på mail. Du kan også blive henvist fra egen læge eller sygehuset.
Tidspunktet for de forskellige forløb varierer. Vi har både forløb i den bynære natur, inde i Sundhedshuset og online. Se under "Kommende gruppeforløb", eller kontakt os for nærmere information.
På et stopforløb mødes du med en stoprådgiver og andre deltagere, der ønsker at blive røg- og nikotinfri. Gruppen er på max. 12 personer.
Vi mødes i gruppen 6 gange, der er mødegang én gang om ugen i 1½ time. På forløbet er der lagt op til dialog mellem deltagerne, erfaringsudveksling, små øvelser suppleret med rådgivning. På de to første mødegange er der fokus på, hvorfor du gerne vil stoppe med at ryge/bruge nikotin. Hvad er din motivation. Vi snakker fordele og ulemper ved et stop, og vi sparrer om taktikker til at undgå rygning/brug af nikotin, når du oplever trang. Du får viden om nikotin og afhængighed. Gruppen sætter en fælles stopdato, som ligger mellem 2. og 3. mødegang. Det forventes altså ikke, at du er røg- og nikotinfri ved opstart i gruppen.
Efter den fælles stopdato, er der i gruppen fokus på at håndtere forskellige situationer, følelser mm. uden brug af rygning og nikotin. Vi kigger på, hvad der kan udløse trang, og hvordan trangen kan afledes. Vi har fokus på eventuelle abstinenser, som du kan opleve, når du stopper med at ryge/bruge nikotin.
I gruppen vil vi også snakke om de forandringer, som du oplever, når du stopper med at ryge/bruge nikotin. Vi snakker om fastholdelse af stoppet og du får vejledning ift. at trappe ud af nikotinerstatningsprodukter, hvis disse har været anvendt i dit stop.
Når du deltager aktivt i et gruppeforløb, tilbydes du gratis værdikuponer til nikotinerstatning. Alle undersøgelser viser, at nikotinerstatningsprodukterne har en god effekt på et stop, når man samtidig modtager rådgivning. Nikotinerstatningen hjælper til at dele stoppet op i mindre dele. Frem for at stoppe med nikotin fra det ene øjeblik til det andet, så stopper du gradvist. Fordelen er, at mange oplever større overskud til at lave om på de vaner, som du har med rygningen/nikotinforbruget.
Der er mulighed for at deltage på forskellige forløb, vi har både forløb inde, ude i naturen og online.
Nikotin- og røgfri i naturen med start:
Nyt forløb startede d. 6. november. Når der er planlagt opstart af nyt forløb, kan du se det her.
Inde forløb i Sundhedshuset:
Onsdag d. 27. november kl. 13.00 - 14.30.
Mødested: Sundhedshuset, Toldbodgade 29, 8600 Silkeborg. Tag bare plads i forhallen.
Silkeborg Kvitter røg, damp og snus
Nyt hold startede op d. 2. september. Når der er planlagt kommende forløb, kan du se det her.
Online forløb:
Tirsdag d. 19. november kl. 19.00 - 20.15.
Vi anvender programmet Microsoft Teams. Du logger på din enhed hjemmefra.
Maja Juhl
Sygeplejerske
+4529363918
Maja.Juhl@silkeborg.dk
Susanne Højer Jensen
Kostfaglig konsulent
+4520367670
SusanneHojer.Jensen@silkeborg.dk
Birgitte Møhring-Jensen
Klinisk diætist
+4521304448
Birgitte.Mohring-Jensen@silkeborg.dk