---
title: "Stresshåndtering i naturen"
description: "Styrk din mentale sundhed og trivsel"
date: "2026-02-23"
created: "2026-01-15"
---

[Hjem](https://sundhedshuset.silkeborg.dk/)

                    [Sundhedstilbud](https://sundhedshuset.silkeborg.dk/sundhedstilbud)

                    [Stress, angst og depression](https://sundhedshuset.silkeborg.dk/sundhedstilbud/stress-angst-og-depression)

                [Stresshåndtering i naturen](https://sundhedshuset.silkeborg.dk/sundhedstilbud/stress-angst-og-depression/stresshaandtering-i-naturen)



# Stresshåndtering i naturen

Oplever du en ubalance mellem de krav, der er i din hverdag, og de ressourcer, du har, og ønsker du at opnå fornyet energi og inspiration gennem naturen og andre redskaber?

I Sundhedshuset tilbyder vi stresshåndteringsforløb i grupper, hvor du møder andre i samme situation.

## Praktisk information om tilbuddet

###

                                    Målgruppe

Kender du til symptomer på stress, angst, depression, mistrivsel, som f.eks. søvnproblemer, hovedpine, hjertebanken, spændinger i kroppen, træthed, nedsat koncentration, uro, tristhed, irritation, svigtende hukommelse, ændrede spisevaner, overreaktion og/eller isolation.

Ønsker du at blive bedre til at håndtere din situation?

-Er du i arbejde, ledig eller sygemeldt og over 18 år, er du velkommen til at kontakte os.

###

                                    Henvisning

Tilbuddet kræver ikke lægehenvisning.

###

                                    Tid og sted

Stresshåndtering i naturen foregår ude i naturen ved Nyløkke outdoormødested ved Sejs.

 Der startes løbende forløb op, så hold øje med hjemmesiden. Du er også altid velkommen til at kontakte sygeplejerske og koordinator Helen Skov Kjærsgaard.

###

                                    Forløb

Forløbet strækker sig over 8 uger med mødegang en gang ugentligt á 2½ time, om formiddagen.

Du starter med en individuel samtale, og derefter mødes du med 7 andre deltagere i samme situation som dig. Forløbet foregår i naturen og inkluderer aktiviteter, der giver ro, fordybelse og fysisk bevægelse, samt sætter fokus på vaner og mønstre, og giver refleksioner og erfaringsudveksling med de andre deltagere.

Hvad kan du få ud af at deltage i forløbet:

- Få støtte til at forbedre din mentale sundhed gennem naturbaserede aktiviteter
- Blive en del af et fællesskab med andre deltagere
- Opleve naturens positive indvirkning på krop og sind

###

                                    Kommende forløb

Stresshåndtering i naturen starter ny forløb op:

Tirsdag d. 21. april til tirsdag d. 9. juni, alle 8 gange kl. 9.30 - 12.00.

## Helen Skov Kjærsgaard

Koordinator

+4523364282

HelenSkov.Kjaersgaard@silkeborg.dk

## Mette Kolze

Fysioterapeut

+4520239663

Mette.Kolze@silkeborg.dk
