---
title: "Silkeborg Kvitter røg, damp og snus"
description: "Nyt forløb med start d. 1. september"
date: "2026-06-02"
created: "2026-06-02"
---

[Hjem](https://sundhedshuset.silkeborg.dk/)

                    [Sundhedstilbud](https://sundhedshuset.silkeborg.dk/sundhedstilbud)

                    [Nikotin- og røgfri](https://sundhedshuset.silkeborg.dk/sundhedstilbud/nikotin-og-roegfri)

                [Silkeborg Kvitter røg, damp og snus](https://sundhedshuset.silkeborg.dk/sundhedstilbud/nikotin-og-roegfri/silkeborg-kvitter-roeg-damp-og-snus)



# Silkeborg Kvitter røg, damp og snus

Ønsker du at blive røg-, damp- eller snusfri? Ønsker du støtte og sparring til din stopproces?

Silkeborg Kvitter er **et gratis gruppeforløb** på 6 mødegange, hvor du sammen med andre, arbejder mod røg-, damp- og snusfrihed.

I forløbet samler vi alle, der ønsker at blive røg-, damp- eller snusfri. Vi starter hver mødegang med et fælles oplæg. Vi skal bl.a. lære mere om afhængighed og hvordan nikotinerstatningsprodukter og den receptpligtige rygestopmedicin måske kan hjælpe dig igennem dit stop. Derefter går vi ud i hver vores gruppe, hvor du får sparring og støtte til at komme godt i gang med forberedelsen og udførelsen af din stopproces. Vi har en fælles stopdato mellem 2. og 3. mødegang.

Der er **præmie-lodtrækning** på hver mødegang - gode præmier på højkant!

Når du deltager aktivt på Silkeborg Kvitter tilbydes du gratis værdikuponer til nikotinerstatning eller receptpligtig rygestopmedicin.

Alle undersøgelser viser, at nikotinerstatningsprodukterne og den receptpligtige rygestopmedicin har en god effekt på et stop, når man samtidig modtager rådgivning.

Max. 70 deltagere – først til mølle - bindende tilmelding!

##  Tid og sted

Vi starter tirsdag d. 1. september kl. 17.00 - 19.00.

Forløbet foregår i lokaler i Rosengårdscentret, Tulipanvej 2, 8600 Silkeborg

## Sådan tilmelder du dig

Tilmeld dig ved at kontakte Susanne Højer Jensen, på tlf. 2936 3918 eller e-mail: rogfri@silkeborg.dk. Husk at oplyse navn og telefonnummer i mailen.

## Program

*Hver gang er en blanding af både oplæg og grupperådgivning.*

**1. mødegang** d. 1. september: Oplæg fra Sundhedshuset om forløbet, nikotinens virkning, afhængighed, motivation. Hvad er vigtigt for dig?

**2. mødegang** d. 8. september: Forbered de første røgfri dage. Oplæg fra Silkeborg Svane, Ørne, Nørrevænget & Center Nord Apotek. Nikotinerstatning og receptpligtig stopmedicin. Hvordan kan det bruges som hjælpemidler i stoppet?

**3. mødegang** d. 15. september: Hjælp til de første udfordringer efter ryge- og nikotinstoppet. Genbesøg fra apoteket og mulighed for spørgerunde til nikotinerstatning og receptpligtig stopmedicin.

**4. mødegang** d. 22. september: Oplæg ved Sundhedshuset om afspænding. Hvordan skaber du ro og balance i hverdagen?

**5. mødegang** d. 29. september: Hvad kan du gøre for at (for)bliv glad? Besøg af gospelsanger og fællessang

**6. mødegang** d. 6. oktober: Fastholdelse af stoppet. Afslutning på forløb. Diplomer og fejring!

## Susanne Højer Jensen

Kostfaglig konsulent

+4529363918

SusanneHojer.Jensen@silkeborg.dk

Stoprådgiver og koordinator for ryge- og nikotinstopforløb

                            [Se vores andre stopforløb](https://sundhedshuset.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/5e05654e-982d-46c5-9162-2610d51463b6)
