Rygrådgivning

Lænderygsmerter er en udbredt lidelse og kan have omfattende følger. Silkeborg Kommunes Genoptræningscenter tilbyder vi Forløbsprogrammet Hold Ryggen Sund med fokus på at mindske risiko for, at en ryglidelse bliver kronisk.

Genoptræningscenter Remstruplund

Hold ryggen sund

Tilbuddet er til alle borgere i den erhvervsdygtige alder

Tilbuddet kræver ikke lægehenvisning

Rygrådgivningen foregår en gang pr. måned fra kl. 16.00 - 18.00 på Silkeborg Kommunes genoptræningscenter, Gudenåvej 1A, 8600 Silkeborg. Dato oplyses ved tilmelding.


Måske er du en af de mange, som oplever rygsmerter i kortere eller længere perioder og med varierende intensitet. Ondt i ryggen er normalt ikke en sygdom, men er oftest en godartet tilstand og samtidig en almindelig tilstand, der rammer mange mennesker.

Der kan opstå mange spørgsmål i forbindelse med, at du oplever rygsmerter,og du kan have behov for konkrete redskaber til at håndtere dem. Under forløbsprogrammet for lænderygsmerter får du bl.a. viden om symptomer, årsager til smerter samt muligheder for lindring og bedring.

Vi snakker desuden om:

  • Nyeste fakta om ryggen og smerter.
  • Inspiration til øvelser/træning/ fysisk aktivitet.
  • Aktiviteter, så du kan forblive på arbejdsmarkedet og/eller være så aktiv som muligt.
  • Råd og vejledning til hvad du selv kan gøre i det daglige for at forebygge eller undgå forværring af rygsmerter.
  • Kendskab til lokale træningstilbud- og muligheder.
  • Mulighed for drøftelse omkring arbejdssituation med virksomhedskonsulent

For yderligere information og tilmelding kontakt rygforløbskoordinator Marianne Simonsen. Du finder kontakt oplysninger i boksen til højre