Røg-, snus og nikotinfri

I Sundhedshuset tilbyder vi gratis vejledning i at blive røg-, snus- og nikotinfri. Du kan læse mere om vores forskellige tilbud herunder. Nederst på siden kan du se fire videoer, der forklarer mere om rygning og snus.

Praktisk information til dig som ønsker at blive røg-, snus- og nikotinfri

Tilbuddet er for alle borgere, der ønsker at blive røg-/tobaksfri (f.eks. cigaretter, pibe, e-cigaretter, snus eller lignende).

Alle kan henvende sig og få gratis hjælp. Det kræver ingen henvisning.

Tidspunktet for de forskellige hold varierer. Se under ”kommende hold” eller kontakt os for nærmere information. Du finder kontakt oplysninger i boksen med overskriften "Kontakt".

Vi har forskellige forløb, du kan deltage på.

Indendørshold: vi mødes indenfor, og der vil være oplæg, gode snakke og erfaringsudveksling. 

Røgfri i naturen: vi mødes i naturen, hvor vi går en tur sammen, mens vi arbejder med at blive røgfri gennem de gode snakke og erfaringsudveksling. Du skal kunne gå 30 minutter i moderat tempo for at kunne deltage. Alt foregår ude så klæd dig på efter vejret.

Alle forløb varer 6 uger, og man mødes én gang ugentligt i 1,5 time.

Der udleveres gratis nikotinerstatning på alle forløb.

Røgfri i naturen med start:     

Onsdag d. 1. februar kl. 11.30 - 13.00.

Mødested: Lunden, Vestergade 74, 8600 Silkeborg. Vi mødes ved den lille pavillon. 

 

Kontakt tobakskoordinator Maja Juhl for tilmelding og nærmere information.

 
Du finder kontakt oplysninger i boksen med overskriften "Kontakt".

For yderligere information eller tilmelding kontakt tobakskoordinator Maja Juhl. Du finder kontakt oplysninger i boksen med overskriften "Kontakt". 

Webinar om unges brug af snus og andre nikotinprodukter

I denne video kan du se et webinar om snus, puff bars og andre nikotinprodukter, som blev afholdt for forældre til børn i 6.-9. klasse samt ungdomsuddannelser.

Oplægget kommer omkring følgende emner:

  • De forskellige nikotinprodukter
  • Hvordan de unge anskaffer og bruger dem
  • Hvordan produkterne påvirker den unge hjerne
  • Hvor de unge kan få hjælp
  • Hvordan du kan snakke med dit barn om emnet

Optagelsen er fra november 2022 og varer ca. 1 time.

Målgruppen er forældre til unge, men oplægget kan også være relevant for fagpersoner:

 

 

3 øvrige videoer om rygning og snus

Herunder kan du se tre videoer, hvor du kan høre mere om rygning og snus:

Video 1: Hvad er det og hvorfor skal vi forholde os til det?

 

Video 2: Hvorfor bliver vi afhængige af det og hvorfor er det svært at stoppe?

 

Video 3: Hvordan kan vi hjælpe børn og unge til at undgå det?