Vores motionsvideoer

Vi har i Sundhedshuset lavet fire motionsvideoer, som du kan benytte dig af til at holde dig i gang derhjemme, i skoven eller som supplement til anden motion, som du allerede er i gang med. Du møder en fysioterapeut fra Sundhedshuset og laver motionsøvelser, som du måske kender fra dit forløb i Sundhedshuset. Hvis du ikke er eller tidligere har været i et forløb i Sundhedshuset, er du selvfølgelig også velkommen til at benytte dig af motionsvideoerne.

Sundhedshusets motionsvideoer er lavet med udgangspunkt i vores online motionstilbud i kræftrehabiliteringen, hjerterehabiliteringen samt på forløbet Godt på vej. Filmene er delt ind i tre niveauer – lav, middel og høj intensitet – og du vil derved have mulighed for at benytte den film, som passer til netop dit niveau.

Motion derhjemme – Program med lav intensitet

Lav motion med Linda, som starter med en let opvarmning, herefter får du arbejdet kroppen godt igennem med styrketræning og konditionstræning – alt sammen på et niveau hvor de fleste kan være med. Denne motionsvideo henvender sig til dig, som måske ikke er helt så stærk og udholdende, som du var engang.

Redskaber: To vandflasker, en drikkedunk og en stol.
Varighed: ca. 40 minutter. Hav vand parat til at drikke undervejs.

 

 

Motion derhjemme – Program med middel intensitet

Lav motion med Jette og oplev en grundig opvarmning efterfulgt af styrketræning for arme, ben og ryg, hvor du får sved på panden og bliver let forpustet. Motionen afsluttes med udstrækning af muskler.

Redskaber: To vandflasker, en stol og en klud eller et viskestykke. Kluden bruges under foden et sted, hvor der er glat gulv.

Varighed: ca. 30 minutter. Hav vand parat til at drikke undervejs.

 

 

Motion derhjemme – Program med høj intensitet

Lav motion med Mette, som guider dig igennem en rimelig hård og god omgang motion. Videoen starter med opvarmning, derefter 5 min. hvor der er mulighed for at få pulsen godt op, efterfulgt af styrkeøvelser med elastik. Der sluttes af med endnu en god gang konditionstræning, hvor du får pulsen op igen.

Redskaber: En træningselastik.
Varighed: ca. 35 minutter. Hav vand parat til at drikke undervejs.

 


Motion i skoven - program med middel intensitet

Lav motion med Morten i skoven med åndedrætsfokus, let opvarmning og styrke/udholdenhedstræning for arme, kropsstamme, ben, mave og ryg. Vil du have sved på panden og samtidig opnå en konditionstrænende effekt, skal du blot skrue op for tempoet i øvelserne eller springe pauserne over. Træningsprogrammet er tilrettelagt for mænd med kræft men alle kan deltage.

Redskaber: Liggeunderlag, skovbund, siddekævle og væltet træstamme.
Varighed: 33 minutter.

 

Rigtig god fornøjelse!